Bålfade

Der er ikke noget som knitrende ild, der kan skabe stemning på alle tider af døgnet og året. Hvem kan ikke fremkalde duften af brændt snobrød og tilrøget hår… Både børn og voksne bliver betaget af flammernes dansen, mens mørket falder på.
Herunder finder du et virkelig stort udvalg af bålfade! Vi har gjort os umage med at finde noget for enhver smag.
Der er små fade og kurve, som er super dekorative på terrassen, i haven eller måske ved siden af hoveddøren – sommer og vinter.
Her er også store bålfade, der kan gøre det ud for et helt Sankt Hans bål, og som i hvert fald er store nok til masser af snobrød og skumfiduser.

Bålfadene kan fås i stål, støbejern eller i et keramisk letvægts-materiale med terrazzo-look. Materialerne har hver især deres fordele og ulemper. Stål er lettere end støbejern, så det er lidt nemmere at flytte rundt med. Til gengæld forgår det hurtigere end støbejern. Begge metaller får hurtigt et smukt, patineret, rustrødt udseende.
Det keramiske materiale ændrer ikke udseende og er også nemt at ’tage med sig’ derhen, hvor man gerne vil sidde.
Alle støbejerns-bålfade har et lille afløbshul midt i, det har ingen af de andre, de må tippes så vandet kan rende ud.

Til alle bålfadene har vi flere forskellige slags tilbehør: grillriste, vaffeljern, toastjern, pølseholder, bonfire-sæt til madlavning over bål og skønne gryder og pander hertil. Alt, hvad hjertet kan begære – uanset om du vil tilberede en enkelt skumfidus eller et helt måltid!