Pas godt på din Havepejs og Bålfad

Der findes efterhånden virkelig mange forskellige slags havepejse og bålfade i forskelligt materiale. Intet materiale er for så vidt bedre end andet, men de kræver hver især noget forskelligt, når det kommer til pleje og vedligehold.

Alle havepejse og bålfade kan trænge til at blive gjort rene efter en dejlig lang sommer. Men de skal ikke behandles helt ens. Fremgangsmåden afhænger af det materiale, de er lavet af.  

Stål pejse og bålfade af stål er en populær løsning på mange terrasser. Stål er praktisk og typisk ikke tungere end at pejsen eller bålfadet forholdsvist nemt kan flyttes med rundt på terrassen. Vær blot opmærksom på, hvordan du placerer pejsen, så den ikke risikerer at vælte. Hvis der er plads i pejsen, kan du med fordel lægge et par tunge sten eller en masse brænde i brændeopbevaringsrummet for at give noget tyngde.

Stål ruster helt naturligt og man vil derfor hurtigt se en smuk patina på sin pejs og bålfad, hvilket giver det et helt unikt udtryk.

Vedligehold af pejs eller bålfad i stål

Rustfrit stål rengøres med stålrens eller vand og opvaskemiddel. Eventuelle rustpletter fjernes med Autosol og de udvendige overflader sprayes, når de er tørret, med et tyndt lag WD-40. De indvendige dele smøres med madolie. 

Lakeret stål tørres af med vand og opvaskemiddel. Ridser pletmales om nødvendigt med spraymaling eller en lakstift. Brug evt. autovoks til at beskytte overflader. 

Ønsker man gendanne det sorte look, kan man friske sin pejs op med en spraymalingDette vil også gøre pejsen eller bålfadet mere modstandsdygtig overfor den naturlige rust.

Støbejerns pejse og bålfade udført i støbejern. Støbejern er robust, langtidsholdbart og effektivt. Det er tungt og solidt i sig selv, så her er intet behov for ekstra tyngde. Du får desuden lidt ekstra ud af denne type pejs, da støbejernet holder på varmen i lang tid.

Støbejern ruster, ligesom stål, helt naturligt og man vil derfor også her hurtigt opleve den smukke patina på sin pejs og bålfad. Men fuldstændig som ved en stålpejs, er det muligt at genskabe den sorte overflade med en spraymaling.

Vedligehold af pejs eller bålfad i støbejern

Støbejern har bedst af brun sæbe – lad det sidde natten over med husholdningsfilm eller andet plast over, så det ikke tørrer ind, derefter er skidtet nemt at fjerne. Når havepejsen eller bålfadet er tørt igen, smøres det ind i almindelig smagsneutral madolie. Du kan bruge ovnsværte eller, som nævnt, en spraymaling, hvis du gerne vil friske den sorte farve lidt op.