Heatstrip Design på stander er en terrassevarmer i et eksklusivt design, som er udviklet og fremstillet 100 % i Australien.
Den står smukt som et monument og varmer behageligt lige der, hvor du har brug for varmen.
Overfladen består af en sortlakeret, elektrolytbehandlet aluminiumsplade med en ramme i pulverlakeret stål.
Varmepanelet afgiver intet lys, som det ellers er velkendt ved de fleste traditionelle elektriske terrassevarmere. Ved anvendelse vedbliver den at være sort og er derfor yderst diskret.
Det specielle design på varmefladen sikrer tillige en ensartet og behagelig strålevarme.
Den kommer i 3 udgaver og modellerne med styring gør, at du kan regulere varmen i 2 niveauer samt indstille en timer, så den automatisk slukker efter endt tidsindstilling. App udgaven giver desuden mulighed for at koble flere varmere på samme gruppe, så det er nemt og hurtigt at indstille dem efter behov.
Der ydes 4 års garanti.