Bon-fire Bålfad Steel – Perfekt til mad over bål
Et bål i haven skaber en hyggelig stemning og fanger virkelig øjet. Dette solide bålfad giver masser af atmosfære og varme. Men brug det måske også til at lave mad over bål – du finder masser af grej til det her.
Flot bålfad i 2 mm. stål fra danske Bon-fire med en diameter på 70 cm. Patinerer hurtigt og får et smukt rustent look.
Læs om vedligehold her
Byg et godt bål
Find nogle små tørre kviste og spåner – gerne nåletræ og gerne træ, der har ligget i et års tid. Brug ikke træ, som er malet, lakeret eller trykimprægneret – de afgiver giftige dampe, når de brænder.
Placer lidt sammenkrøllet avispapir i midten af bålfadet. Læg de tørre kviste og spåner rundt omkring avispapiret, så de danner en pyramide. Sæt ild til.
Når flammerne får fat, lægges mere brænde på – nu kan du begynde at lægge nogle lidt større stykker på. Fortsæt indtil bålet har den ønskede størrelse.